9 Gode råd

 



1. HOLD FØDDERNE RENE OG TØRRE.

Fodvask/bad med sæbe udtørrer huden, så tag ikke for lange fodbade, og husk at tørre godt mellem tæerne.
Hudsvamp trives i varme, fugtige og mørke miljø.


2. KLIP NEGLENE LIGE OVER.

Klipper du neglene ned i siden, risikerer du at få nedgroede negle,
og det kan danne betændelse i siden af neglen, som er meget smertefuldt.


3. HÅRD HUD OG LIGTORNE SKAL FJERNES.

Hård hud og ligtorne er symptomer på forkert og/eller ensidig belastning.
Måske stammer det fra dit fodtøj eller du har evt en fejlstilling i fødderne,- skosanering og evt indlæg hjælper langt hen ad vejen.


4. PLEJ HUDEN MED EN GOD CREME.

Huden på fødderne har tendens til at blive tør, skællende og irriteret.
Creme giver fugt til huden, huden bliver mere fleksibel og modstandsdygtig overfor sygdomme.
Smør aldrig ind  imellem tæerne, da det kan give grobund til fodsvamp
.


5. FODGYMNASTIK. 

Lav øvelser med fødder og tæer, det styrker fodens muskler og bevægelighed,- og så styrker det kredsløbet..


6. RENE STRØMPER.

Ud over at strømper skal skiftes dagligt, må de ikke stramme da de kan genere blodomløbet til fødderne.
Brug strømper af naturmaterialer, - de opsuger fugt fra huden.
Nylon og andet kunststof giver derimod ikke huden mulighed for at ånde, hvilket betyder at sved og fugt bliver i strømpen.
Lad fødderne få luft,- tag skoene af.
Svampesporer dræbes ved 60 graders vask.


7. BØRNEFØDDER.

Børn klager sjældent over deres sko, smerter i fødderne og affinder sig desværre ofte med for små sko.
Det kan resultere i at børn udvikler fejlstillinger på fødderne som bliver permanente.
Kig jævnligt børnenes sko efter for fremmedlegmer og tag evt sålen ud og tjek om skoen stadig passer.


Et godt tip når du skal købe sko til dit barn eller tjekke om skoen stadig passer:
-Lav et omrids af foden på et stykke papir, klip skabelonen ud og læg den i skoen, har skabelonen folder i siden, er skoen for lille.
Beregn 1 1/2 cm voksetillæg ud for tæerne, da børn vokser i ryk og fødderne hæver op ad dagen.


8. INDLÆG

Hvis dine fødder har fejlstillinger, får du en uhensigtsmæssig gang og belastningsmønster.
Muskler og led videre op gennem hele kroppen kompenserer for dine fødders manglende arbejde,
og det kan give muskel- og ledsmerter.
 


9. SKIFT FODTØJ OG "GLEM" GERNE FODTØJET

Dine fødder har det bedst med at få varieret deres arbejde. 
Muskler og led har ikke godt af at arbejde for monotomt,  og det kan med tiden kan give stivhed og yderligere fejlstillinger i fødderne.
Flade, høje, spidse, brede, bløde,- kort sagt variér mest muligt!

Smid skoene,- lad dem få lys, luft og plads så ofte det er muligt!

 

 

 

 

 

Copyright © Janni Laursen 2016

Ultimate Web